Denne side omhandler bestemmelsen af vægtykkelse i 1 plans - og 1½ - plans huse.
1 plans huse forudsættes at have tag med 25⁰, 30⁰ og 45⁰ hældning, mens tag på 1½ plans huse regnes at have 45⁰ hældning. I begge typer huse understøttes taget af facadevægge, og i 1½ plans huse understøttes tagetagen af en bærende skillevæg.
Facadevæg regnes kun for vindlast da den lodrette last virker til gunst.
Der tages udgangspunkt i husets beliggenhed, væghøjde og væglængde til bestemmelsen af vægtykkelse for ydervæg.
For bærende skillevæg tages der højde for både den lodrette last og vindlast, mens for
ydervæg regnes kun med vindlast.
Beregningerne udføres på baggrund af anvisning fra Blokgruppen ”Letklinkerblokke – Dimensionering af murværk”.
Der er foretaget en række simplificeringer og derfor er værdierne på den ”sikre side”.